Hvad skal etiketten gøre godt for, og hvorfor er reglerne som de er?
Mange producenter, også de store og respekterede, har problemer med at skrive lovlige etiketter. Det tager lang tid at sammensætte dem, og der ender alligevel tit med at være fejl. For producenter er etiketter altså tit bare dyre tidsrøvere - og man risikerer endda en bøde, hvis der er noget man har misforstået eller glemt. På den anden side står forbrugeren, med lovgivningen på sin side, og forventer korrekte oplysninger, der er nemme at forstå.
Etiketter er en form for forbrugerbeskyttelse, og derfor er der strenge regler for hvad der må og skal skrives på etiketter. Forbrugeren skal kunne sammenligne etiketten på dit produkt med etiketten på et konkurrerende produkt, og derefter på et oplyst grundlag vælge om og hvad vedkommende ønsker at købe.
Husk!
Det som er nævnt her, gælder ikke kun på etiketter, men også på skiltning, i reklamer og andre steder, hvor forbrugeren kan få oplysning om dine varer. Hvis du har en hjemmeside, skal du også sørge for at oplysningerne er korrekte der.
Forbrugeren må ikke kunne blive vildledt af dine etiketter - og hvordan undgår man så det?
Læs blandt andet hvad du ALDRIG må skrive
Generelt skal du derfor have belæg for de påstande du skriver på dine etiketter. Al form for anprisning skal kunne dokumenteres. Anprisning er en slags fremhævelse af en egenskab ved dit produkt. Anpriser du fx med indhold af protein, fortæller du altså at der er særlig meget protein i dit produkt, skal du i næringsdeklarationen angive mængden så forbrugeren ved besked.
Har dit produkt en egenskab som andre lignende produkter også har, må du ikke anprise med denne egenskab. Du må for eksempel ikke anprise havregryn med ”uden tilsat sukker” når det generelt gælder for havregryn, at de ikke er tilsat sukker.
Du må ikke udsmykke på emballagen om dit produkt med billeder som kan vildlede forbrugeren til at tro at dit produkt indeholder bestemte ingredienser. Er din citronfromage fremstillet med kunstig citronaroma og ikke ægte citron, må du ikke sætte et billede af en citron på emballagen. Du skal desuden give en passende varebetegnelse, så som ”fromage med smag af citron”.
Og HUSK! Uanset om du mener at have belæg for det, så må du ALDRIG skrive at din fødevare er sund eller er godt for helbredet. Det er forbudt i hele EU.
Kunden finder vigtig information om dit produkt på etiketten
På grund af forbrugerens mulighed for at sammenligne to eller flere produkter med hinanden, skal oplysningerne stå på en bestemt måde på etiketten. Hvor er der flest eller færrest kalorier, er der tilsætningsstoffer eller allergener, er der meget eller lidt vand tilsat, og hvad med hovedingrediensen – hvor meget er der af den? Der er derfor en fast skabelon som etikettens ingrediensliste og næringsdeklaration skal være styret af.
For ikke at forvirre forbrugeren skal der heller ikke stå for mange oplysninger, og derfor er der ikke krav om at du deklarerer alle former for næringsstoffer.
Du skal, i denne rækkefølge, deklarere
energiindhold i kJ og kcal
fedt
heraf mættede fedtsyrer
kulhydrat
heraf sukkerarter
protein
salt
Alt efter hvad det det drejer sig om, fx fedtindhold eller salt, og efter hvor store tal der er tale om, fx over 10 gram eller under 0,1 gram, skal tallene vises med et bestemt antal decimaler efter kommaet. Hvis tallene er store, dvs. over 10 gram, skal de ofte afrundes til nærmeste hele gram. Under 10 gram skal der angives decimaler. Natrium, salt og andre mineraler skal angives med flere decimaler, også når mængden er større end 10 gram – hvilket meget sjældent vil være tilfældet.
For allergikere er oplysninger om allergener meget vigtige. De skal oplyses om de allergene ingredienser der direkte indgår i dit produkt. Indgår der sammensatte ingredienser i dit produkt, skal du også skrive hvad disse består af, og fremhæve eventuelle allergener.
Det er frivilligt om du vil angive om din fødevare kan indeholde ”spor af” allergene ingredienser. Du må ikke skrive at fødevaren indeholder spor af et allergene fordi det er for besværligt at gøre rent mellem produktioner.
Du må benytte analyser af din fødevare når du udfylder næringsdeklarationen. Du må også gå ud fra tabelværdier for sammenlignelige produkter.
Det korte af det lange - hvad er etiketten så?
Etiketter er nok lidt af begge dele - både forbrugeroplysning og bødegenerator. Bøderne kan dog undgås, hvis man sætter sig nok ind i reglerne. Og resultatet af dét arbejde er god og reel forbrugeroplysning. Ved at skrive gode, informative etiketter, kan du hjælpe en kunde til at vælge netop dit produkt.
Det kan dog være en lang proces at skrive gode etiketter, der også overholder loven. Hvis du ønsker at dykke ned i lovgrundlaget, kan du finde links nedenfor.
Ønsker du i stedet at bruge så lidt tid som muligt på dine etiketter, så kontakt mig nu via knappen.
Vil du læse selve lovgrundlaget, kan du starte her
Find Mærkningsforordningen her
Find Anprisningsforordningen her
Jeg hedder Lise Spang Olsen, og jeg driver Fødevarer & Fomalia
Jeg er uddannet cand.mag. i dansk. Siden er jeg også uddannet procesteknolog med speciale i fødevareteknologi.
Jeg interesserer mig for den gode madoplevelse og for at få bedre mad på de danske spiseborde. I 2022 stiftede jeg Fødevarer & Formalia og jeg vil her gøre hvad jeg kan, for at hjælpe den danske fødevarescene.
